Et nyt kapitel for NLP Aalborg
Den 1. november 2026 overtager Josefine Stokholm Jørgensen NLP Aalborg fra Morten Gelbek. Samtidig fortsætter Morten i lokalerne, hvor de to indgår et samarbejde med hver deres faglige fokus og en fælles ambition om at udvikle mennesker.
Josefine viderefører og udvikler NLP Aalborgs coach- og lederuddannelser. Morten fortsætter med kurser og uddannelser inden for Enneagrammet i sin egen virksomhed. Dermed vil huset også fremover være rammen om undervisning og udvikling med begge profiler.
To profiler med forskellige styrker
Morten bidrager med mange års erfaring som underviser og med den faglighed og undervisningstradition, NLP Aalborg er bygget på. Josefine kommer med en baggrund som Sociolog (Cand.Scient.Soc) med speciale i forandringsledelse, NLP coachuddannelser og har mange års ledererfaring fra KMD. Her har hun ledet komplekse transformationsprojekter på tværs af flere forretningsområder med udvikling af mennesker og organisationer som en central drivkraft.
De kender allerede hinanden fra undervisningen. Josefine har selv gennemført sine NLP coach-uddannelser hos Morten og har brugt redskaberne aktivt i sit arbejde som leder. Samarbejdet bygger derfor på et fælles fagligt fundament og forskellige erfaringer, der supplerer hinanden. Det giver mulighed for at forbinde arbejdet med kommunikation, tankemønstre og adfærd med nye perspektiver på personlig udvikling, ledelse og samarbejde.
Et hus med plads til mere
Med overdragelsen bygger vi videre på det, deltagerne kender fra NLP Aalborg, og åbner samtidig huset for nye muligheder.
Ambitionen er at skabe et levende sted, hvor mennesker kan mødes om uddannelser, workshops og spændende foredrag. Et hus, hvor man kan hente viden, træne nye færdigheder og finde inspiration til sit liv og arbejde.
Vi ønsker også at åbne dørene for andre, der har viden og erfaringer at dele. Her kan du møde erfarne ledere, undervisere, specialister og andre med indsigter og fortællinger fra deres eget liv og arbejdsliv. Emnerne kan spænde fra ledelse, kommunikation, coaching og samarbejde. Til nye perspektiver på forandringsledelse, salg og organisationsudvikling. Og til samtaler om indre ro, ambitioner og de mønstre, der kan holde os tilbage eller hjælpe os videre individuelt eller som organisation.
Mød Josefine – indehaver af NLP Aalborg
Mennesker, ledelse og udvikling i praksis
Bag NLP Aalborg står Josefine Stokholm Jørgensen. Hun kommer med en baggrund som Sociolog (Cand.Scient.Soc) med speciale i forandringsledelse, NLP coachuddannelser og er certificeret i proceskonsultativ ledelse. Med 12 års erfaring fra KMD, heraf flere år som topleder, har hun arbejdet med udvikling af medarbejdere, ledere og organisationer.
Josefine har selv brugt NLP og coaching aktivt i sin ledelse og personlige udvikling. Den erfaring tager hun med ind i NLP Aalborg, hvor hun kombinerer faglig indsigt med konkrete redskaber til hverdagen. Hendes mål er, at du får nye perspektiver og bliver mere bevidst om dine muligheder, uanset om du ønsker at udvikle dig selv, styrke dine relationer eller stå stærkere som leder.
Gå ikke glip af det, der sker i NLP Aalborg
Foredrag, workshops og nye muligheder for at udvikle dig selv og dit arbejde med andre.
Få nyt om kommende arrangementer, kurser og uddannelser direkte i din indbakke.
Du kan til enhver tid afmelde dig med kun et enkelt klik. Læs vores privatlivspolitik her.